Her vil der være billeder og småberetninger fra de skibe jeg nåede at sejle med i de knapt 4 år jeg var til søs som helt ung.
Det er ikke lykkedes mig at skaffe billedmateriale fra alle, men med en meget venlig hjælp fra Rederiet Nielsen og Bresling,
i dag, Bresline, har jeg fået nogle enkelte fra de vigtigste skibe jeg var med.
Her er så Jytte Bres. Første skib efter 3 måneder på Søfartsskolen i Sønderborg.
Vi sejlede primært med træ fra Finland og Sverige, til en dejlig lille havneby i det Sydengelsske.
Totnes er navnet, og vi var vel nok det største skib der overhovedet kunne komme helt herop, ad River Dart.
Reeves hed firmaet der her drev tømmerhandel.
Når vi ankom så var det altid til et kortere eller længere ophold i Dartmouth, hvor vi lå ude på floden ved en bøje og ventede på højvande. Ved ankomsten havde vi altid lods, lige som vi havde det op ad floden. Hvis vi ankom medens der var butikker åbne, så slog det aldrig fejl. Lodsen medbragte "fish & chips" til hele besætningen.
Her er vi så fortøjet i Totnes. Ved lavvande kunne vi gå på flodbunden og vedligeholde skibet. Det var så ikke altid nødvendigt, og heller ikke altid muligt. Vi havde lavet en aftale med "skipper" så vi ofte havde fri alle 3 - 4 dage hvor vi lå her. Det var ikke officielt, men blev betragtet som kompensation for den tid vi brugte i Skandinaviske havne til klargøring, malerarbejde, rengøring o.l. . Det skete ofte i week-ends eller som natarbejde, så vi var rigtig glade for det arrangement. Skipper aftalte en pris med havnearbejderne, som regel et par kartoner cigaretter og et par enkelte flasker gæret saft, og de sørgede så for at dække af om morgenen og over igen til aften. opholdene her, var som at være på en kort ferie. Ikke så tosset, når vi ankom sådan ca. 1 gang pr. md.
Ved afgang fra Totnes, så gik turen som regel til Cornwall, havnebyen Fowey, eller Devon, til Teinmouth. Her blev der lastet China Clay til Sverige eller Norge.Kunne dengang ikke rigtig forstå hvad man dog brugte så store mængder til, men har senere fundet ud af, at papirindustrien bruger det til smidiggørelse af de bedste kvaliteter.
Efter sådan en last, så kunne vi bruge mere end en dag til rengøring. Prøv bare at forestille sig hvordan 299 tons mel i løst vægt vil brede sig overalt. På næsten samme måde opførte Clay sig.
Her er det så Cynthia Bres. Et dejligt skib at sejle med. Lå noget mere roligt i søen end "Jytte Bres". Jeg erindrer ikke vi med dette skib var i Totnes, mener faktisk den var lige et par meter for lang, der skulle jo vendes på en meget lille flod. Vi gik i næsten samme fart, men kom dog mere på den franske side af Kanalen, og de lidt større havne på den Engelske kyst.
På rederiets skibe var der ikke autostyring. Man ville være sikker på der var folk på broen, så der blev gået vagt., 6 timer vagt, 6 timer frivagt, hvis ikke der var andet vi skulle lave. Det skete dog normalt kun ved havneanløb eller sejlads gennem Kielerkanalen og Götaelven. En tur gennem Kielerkanalen er på ca. 96 km. og kunne godt tage 10 timer ialt.
Prøvede faktisk her at skulle styre efter kompas, da tågen havde gjort det helt umuligt at se mere end 30 meter frem. Langs med kanalen løber en servicevej, hvor der er gadelygter for vel omkring hver 50 meter. Vi kunne kun se en ad gangen. Interessant oplevelse, men også lidt spændende og anderledes end hverdagen.