Rejseberetning 09 - Taxajørgen

Så gik der hul på rejsen 2009. Afgang Skibstrup lørdag morgen, 27-06 kl. 07.15. Færgen blev nået på 10 minutter, og vi kørte stort set lige ombord. Efter en kort færgetur, lå Sveriges vej forude. Vi havde sat os det mål at nå Ljusne Camping, lidt nord for Gävle. Det lykkedes, efter 807 kilometer og en køretid på 11 timer. Vi kom da lidt trætte frem, men det skulle ikke forhindre en hyggelig aften med en gåtur i området og så ellers en stille godnatpilsner.  Vi skulle jo tidligt op næste morgen for at fortsætte mod Haparanda.
Starten gik helt efter planen, men ret tidligt på dagen besluttede vi, at det særdeles gode vejr ikke skulle slides op af en lang biltur. Vi landede derfor på Bureå camping 20 kilometer syd for Skellefteä. Slog kløerne i jorden, og gjorde klar til en hyggelig eftermiddag og aften. Grillen frem og kødet fra køleskabet ud. Så var den dag reddet. Vi kunne næsten stege bøfferne på taget af bilen, det var 29 grader, men valgte dog den lidt mere sikre metode med kul  på grillen.  Det gode vejr fik også skylden for en ekstra overnatning inden turen gik mod Rovaniemi i Finland . Tidlig  afgang, næsten så tidligt, at man ikke skal vove at fortælle chefen det efter ferien, og et stræk på godt 500 km lå forude.
Vi blev  her tidligt om morgenen noget overrasket. Efter en mindre kurve på vejen, mødte vi to af "sheriffens" mænd. De ville gerne konstatere om vi havde drukket dagen før, så der måtte pustes ballon. Ikke noget problem, men alligevel. Vi blev ønsket "god ferie" og kunne fortsætte i fred og ro.  Rovaniemi blev nået først på eftermiddagen, og igen blev der gjort klar til en hygge og slappe eftermiddag. Temperaturen igen omkring 30 grader.  Klokken 8 næste morgen, kørte vi videre for at nå det første hjørne af den planlagte rute, Kirkenes.
Turen op gennem Finland gik helt uden problemer, på rimeligt gode veje, og som om vi havde en pacer foran os, som i cykelløb. Her var det bare myg der udførte opgaven. Kysten skulle for enhver pris nås. Vi havde absolut ikke lyst til at overnatte i "myggeland" for at være fødekilde til endnu flere generationer af disse generende insekter. Kunne de ikke bare nøjes med at genere rensdyrene ?.
Nå nå, vi  nåede frem til Kirkenes camping tidligt på eftermiddagen, og kunne så gøre klar til en hyggelig aften. Nu var vores rugbrød efterhånden ved at nærme sig en kvalitet, så vi kunne blive anklaget for ulovlig våbenbesiddelse. Et brød kunne slå en død man ihjel, hvis vi ellers kunne ramme når vi kastede. Vi kasserede de gamle brød, og skulle nu i gang med en helt ny disciplin som campist. Vi skulle bage rugbrød. Der var hjemmefra medtaget poser med rugbrødsblanding og tørgær. Derforuden 2 stk. siliconeforme, og selvfølgelig bagespartel og håndmixer.  Køkkenet på campingpladsen er af en udmærket beskaffenhed, så her blev grejet slæbt hen, og processen gik i gang. Vand mel og gær blev rørt sammen, dejen fyldt på forme, og opvasken klaret. Hele molevitten blev nu fragtet hjem til campingvognen, og brødene stillet til hævning. Passende anledning til at drikke en enkelt øl, og spille lidt kort. Nu var vi jo kommet til andre klimaforhold, så indendørs hygge var klart at foretrække. Vi havde lige pludselig opdaget, at den der med de arktiske egne, den passede meget godt på i dag. 6,5 graders varme, stiv kuling, og enkelte regnbyger. Nå vi vidste jo det kunne hænde, selvom vi i 2005 havde 3 uger stort set med stabilt højtryk og varme og sol fra skyfri himmel. Jeg skal da lige huske at fortælle, at rugbrødene blev lækre, så vi bager såmænd nok igen på vejen nedover. Rugbrød her koster 30 kroner pakken, og er allerede på købstidspunktet næsten klar som kastevåben. Norge  lever ganske godt op til sit ry som et dyrt land at holde ferie i. Kartofler kostede hos coop i Kirkenes 22,50 kr. kiloet, gulerødder 32,00 kroner kiloet (Norske kroner vel at mærke) men alligevel. Vi ved det jo inden vi rejser herop, og er her bare i 2½ til 3 uger, og overlever selvfølgelig disse priser, men har lidt svært ved at forstå hvordan de lokale klarer dette prisniveau. De betaler måske mindre i skat eller får højere løn. De er jo medlem af Opec, og tjener her styrtende med penge.
I dag har vi igen kun 6 grader og stiv kuling. Det forhindrer os dog ikke i at køre turen ud til Grense Jacobselv for at kigge nærmere på den Russiske del at verden. Det er nu ganske spøjst at køre ud af vejen og her finde skilte til Murmansk. Når man drejer fra hovedvejen ( E105) og ud af vej 886 så kommer man ret hurtigt til at køre lige  på kanten af Rusland. Elven er til tider så smal, og næsten tørlagt, at man snildt kunne vade en tur over. Jeg er ikke sikker på det er klogt, for der er næsten helt sikkert nogen der ville opdage det, og hvad skulle man så få tiden til at gå med i et russisk fængsel. Vi kom ud til enden af vejen, og kunne her stå og kigge ud på Barentshavet. Det var i vældigt oprør, og vinden var særdeles kold. Ingen tvivl, tankerne gik tilbage til de søfolk der under 2 verdenskrig, måtte kæmpe sig frem i dette barske farvand, og så endda i endnu dårligere klima, og forfulgt af fly og U-både.  Ferie var det ihvertfald ikke.
En flot tur og en oplevelse rigere, gik turen tilbage til Kirkenes for at  kigge lidt på byen. Den er ikke stor, og den bærer præg af, at ting er særdeles svære at vedligeholde. Et besøg på den lokale pub overbeviste os om, at lige så speciel byen er, lige så særskilte mennesker møder man her. Flinke og rare, men præget af et barsk liv. Vi skal i morgen videre til Honningväg på Mageroya hvor Nordkap ligger. Det er en tur på 510 kilometer, og vi vælger trods andres opfattelse af vej 98 som særdeles dårlig, denne rute. Det var faktisk et af målene med at starte i Kirkenes frem for at køre direkte. Vi skal nyde denne kyststrækning.

Fredag 03-07.. Så går det nordover på turens sidste stræk før vi igen vender næsen mod syd.  Gråvejr det var næsten standard på denne tur, så selvfølgelig startede vi også denne morgen med regntøjet på, og inden vi havde fået koblet på, så var man godt gennemkold. Den første del af turen på E6 gik helt fint. Vi drejede herefter ind på hovedvej 98. Den levede helt op til den beskrivelse vi havde fået. Elendig vej, og flere steder med store huller og buler. Hastigheden her var ofte nede på 20-30 km/t. Det kunne dog ikke fjerne focus fra et meget smukt landskab, som alt andet lige ville have været mageløst flot, hvis solen havde gidet skinne bare lidt. Vejret blev på færden hen over fjellet bare værre og værre. For ikke helt at glemme vi var kommet til det arktiske område skulle vi lige velsignes med 2 gange snestorm. Nu blev vejen dog bedre, selvom den stadig hed hovedvej 98. Den sidste strækning mellem Russenes og tunnellen til Nordkapøen, var nærmest forfærdelig at køre. Uvejret tog til, og kastevindene kom ind fra siden, og blev flere gange årsag til bekymring. De var så kraftige at man kunne frygte at campingvognen kunne blive væltet.

Vi blev på Mageröya i 2 dage, men totalt uden held. Det forblev bare tung regn og blæst, og overhovedet ikke tegn på at vejret ville forbedre sig. Godt nok ærgerligt, men det er jo hvad der kan ske, når man er afhængig af naturen. Vi fik til gengæld set alle de små byer på øen, og havde trods alt et par dejlige dage. Trøstede os i øvrigt med, at den midnatssol vi ikke fik set denne gang, den fik vi så meget flottere i 2005.  Søndag morgen blev det besluttet, at besøget på disse nordlige breddegrader nu var slut, og vi begav os mod Tromsø.
Vejret var stadig gråt og vådt, så dagen var ideel til et af de lange træk. 670 kilometer er et meget langt træk på de norske veje. Snoninger og stigninger og fald i en uendelighed sætter automatisk farten ned til et gennemsnit på omkring 50. Godt der er en storslået natur som kompensation.  Vi kom frem til Tromsø først på aftenen, og kørte selvfølgelig ind på Tromsø Camping. Ingen pladser. Det er faktisk ikke hvad vi har været vant til her i det nordlige hjørne, men vi skulle jo overnatte, så det var bare med at komme videre og finde en anden plads. Nærmeste var Skittenelv Camping, ca. 25 kilometer fra Tromsø. Her var der plads, og som et plaster på såret, så var der en herlig udsigt over Gröttsund.
Tromsø er virkelig en by der er værd at gæste. Flot flot polarmuseum, med nogle meget interessante dyrearter, som man udstiller i levende form. Der foruden et omfangsrigt udvalg af ting og sager vedrørende det arktiske område. Hver halve time bliver der forevist en storslået film om Svalbard. Hele dette besøg kostede 95 NOK pr. person. Virkelig alle pengene værd. Museet hedder Polaria, og ligger lige ned til havnen.  Efter denne flotte naturoplevelse, så måtte vi da bare fortsætte. Ude ved byens universitet ligger der en botanisk have. Vi er langt mod nord, så forventningerne til sådan en have var ikke store, men vi blev meget positivt overrasket. Utroligt mange forskellige planter, og mange af dem i fuldt flor. Gratis adgang og fri parkering. Virkelig også her et besøg værd.  Sidste besøg på denne dag var katedralen. En meget flot kirke, beliggende så den stort set kan ses fra alle steder i byen. Flot arkitektur, og et meget stort og flot alterbillede udformet i blyindfattet glas, med et utroligt spændende lysindfald. Her er der entre på 30 NOK, men dem bør man ikke spare, hvis man ellers syntes at bygninger kan være spændende.  En anden pudsig ting ved Tromsø, er deres gadenet. Stort set al trafik fra den ene ende af byen til den anden, foregår i tunneller, hvor man også finder kryds og rundkørsler, samt et meget stor parkeringsanlæg. Ikke videre befordrende for udsigten, men absolut noget der kan afvikle en stor mængde trafik.
Tromsø blev forladt efter disse dejlige dage og kursen sat mod Narvik. Efter en enkelt nat på Narvik Camping  fortsatte vi mod syd til Bodø og Saltstraumen. Vi kom frem til campingpladsen godt trætte, så første aften blev bare tilbragt med at gå ned og kigge på dette storslåede naturfænomen. Verdens kraftigste tidevandsstrøm. I et stræde der bare er ca. 150 meter bredt og omkring 30 meter dybt, skal ca. 400 millioner kubikmeter vand passere hver 6 time. Seks timer ind, og så seks timer ud. Det sker med en hastighed af helt op til 24 knob. Det giver nogle gevaldige strømhvirvler, og en mægtig støj. Lige pludselig, når strømmen skal skifte, er strædet helt roligt og totalt støjfrit. Bestemt noget man bør opleve hvis man kommer på disse kanter.  Fiskene skulle være nemme at fange når strømmen kommer ind, de presses op fra omkring 500 meters dybde, og meget hurtigt. Vi prøvede ihærdigt, og alle kneb blev forsøgt, men lige meget hjalp det, ingen fisk. Efter et par dage blev det besluttet at fortsætte mod syd. Denne gang ad riksvej 17. Efter sigende verdens smukkeste biltur. Bodø - Steinkjer, ca. 580 kilometer og op imod 7 færgeture. Skal alt dette nås, så siger brochurerne, at man behøver mindst 4 dage. På første strækning passerer man Svartisen. Norges største gletcher. Det var her gråvejr, så turen med båd over til isen blev opgivet. Det må vi have til gode til et næste besøg på disse kanter. Vi nåede ret hurtigt frem til første stop, som var allerede ved første færge, efter bare 145 kilometer. Furøya Camping ligger her lige en kende længere ude, end færgelejet. Dejlig og smukt beliggende plads. Selvfølgelig blev fiskegrejet også her fundet frem. Vi skulle nu vise "pigerne" at vi som stenaldermanden, sagtens selv kunne fange vores middagsmad. Ihærdige forsøg fra kysten gav ikke så meget som et lille nap, så dagen efter blev vi enige om at leje en af pladsens både. Dejlig Uttern med 30 hestes motor. Ud på det åbne hav, næsten i hvert fald, og her blev der fanget 1 lille sej, 1 lille torsk og 2 små rødfisk. Alle var i den størrelse, at vi valgte at sætte dem ud igen, med håbet om at de ville svømme hjem efter deres forældre, for at fortælle, at vi ikke var spor farlige. De har nok ikke sagt sandheden, for der kom ikke flere fisk til vores kroge, men turen til søs var da herlig. Middagen blev altså heller ikke denne dag en fiskeret. Det skal da også lige nævnes, at denne lejede båd var et af de   bedste og billigste tilbud på en sø-oplevelse vi endnu havde mødt. Den kunne lejes på timebasis til bare 100 NOK. /timen, eller hele døgn for 600 NOK. Ikke så mange dikkedarer, og ikke noget optrækkeri. Ud over lejeprisen kom så selvfølgelig benzinforbruget, men det er vel meget naturligt. På vejen ind efter fiskekrogene var halet op, mødte vi et krydstogtskib på vej til Svartisen inde i bunden af fjorden . Et imponerende syn med så store skibe i de til tider trange fjorde.
Søndag morgen blev Forøy forladt. Første færge til Ågskardet 09.30 og så ellers videre mod næste færge i en fart. Her kom vi dog frem til en lille færge med bare 25 bilpladser, så vi måtte vente i Jektvik i en god time inden der kom en ny færge, denne gang en med bedre plads, men kun hvis dækket blev pakket tæt. Vi blev dirigeret ind under hængedækket, og var da lidt betænkelige på grund af højden. Vi listede frem, og blev stadig vinket ind af personalet. Der var dog ikke på det første stykke højde nok, så forreste hjørne af campingvognen nåede da at ramme hængedækkets kant. Tilsyneladende ikke en stor skade, men dog alligevel en der skulle anmeldes til skibets kaptajn. Den kunne jo vise sig at være værre end antaget. Dette gav dog samtidig en helt unik oplevelse, idet jeg var så heldig, at kunne overvære skibets afgang fra broen. Vi fik udfærdiget en rapport i al fredsommelighed, så nu må andre tage sig af det senere. Efter en sejltur på 1 time  ankom vi til Kilboghamn, og kørte herfra ud til Polarcamp. Nok den campingplads der ligger tættest under polarcirklen, som vi jo passerede undervejs på sejlturen. Her kom vi frem til en af NAF's (NAF =Norsk FDM) hidtil pæneste pladser. Rigtig velordnet, og yderst flot renholdte faciliteter. På denne dejlige plads blev det derfor til 2 overnatninger, i øvrigt var det jo også det samme der gjorde, at vi blev en ekstra nat på furøy camping. På polarcamp blev fiskestangen igen fundet frem. Det ville da være helt utroligt, hvis vi skulle kunne køre hele Scandinavien rundt, og så ikke fange en eneste fisk der bare var stor nok til at lægge på panden, og servere til frokost. Det lykkedes da også, men jeg skal love for, at den fangede fisk var blevet sluppet løs som mindreårig, hvis ikke vi var lidt i klemme på stoltheden. Den blev parteret og smidt på panden, og serveret som delikat forret.  1 stk. spisestor sej på en hel ferie. Næsten ikke til at tro, men sandt. Ikke mere fiskeri i år.  Vi kørte en lille tur rundt på øen, blandt andet for at finde et indkøbssted. 10 km. væk var nærmeste købmand. Det er ikke her man skal glemme noget når man handler.   Igen på denne ø blev vi selvfølgelig mødt af en storslået natur.  Efter en hyggelig aften blev det besluttet, at næste dag var dagen hvor rejsen skulle fortsætte. Vi kørte nu mod næste færge som skulle befinde sig i Nesna. Selvfølgelig storslået natur, men undervejs også et museum fra 2 verdenskrig. Et kystfort til at beskytte indsejlingen til Rana Fjorden. Bygget af tyskerne, med brug af russiske og polske krigsfanger.  Et interessant sted at holde pause og strække benene. Efter denne pause, blev turen fortsat til Nesna, og en dejlig færgetur senere, kørte vi i land i Levang. Stadig på riksvej 17. Vi kunne nu høre i radioen, at den videre færd på denne vej, ville blive generet af lange ventetider ved de næste færger, så vi besluttede at tage "nødruten" ned til Mosjøen. En om muligt, endnu mindre vej end RV17, men utroligt skøn. Nu hed den bare RV 78. Flere steder kører man på det der vel nærmest kan betegnes som en hylde, helt ude på kanten af klipperne, og kun med plads til at møde en fodgænger eller cyklist. En meget flot tur, som man måske skal vælge i stedet for den sydlige del af RV 17. Det er selvfølgelig ikke noget vi kan påstå med bestemthed, men som vi kunne fornemme af kortet, så var vi kommet igennem det skønneste stykke af RV 17 inden vi drejede af, og færgeventetider og omkostninger til disse 4 sidste sejlture, var da måske værd at fravælge.  Efter en dag med de flotteste panoramaer på nethinden, nåede vi frem til en campingplads i Namsskogan på E6, der hedder Nyheim Camping. Her blev overnattet og slappet lidt af. En dagsrejse i denne del af Norge er lang, hvis man flytter sig 400 kilometer, så vi var klar til natttero næsten straks efter aftensmaden. Vi havde dog tid til at se andre fiske i elven efter laks. Der blev fanget et par fisk, men laks,  nej.
Næste morgen blev turen genoptaget. Nu skulle vi altså sydpå. Igen en dag med lang køretur og smukke naturpanoramaer, og ikke mindst mange kilometer. Nu kørte vi på E6, så det gik lidt bedre med at komme frem Vi kunne forholdsvis tidligt, køre ind på Granmo Camping, ved Oppdal, og få en stille eftermiddag og aften. Her blev det tid til at bage turens sidste friske rugbrød. Disse brød har været en rigtig god beslutning at medtage. Hele vejen rundt har vi haft godt brød, og alle steder vi har gjort ophold, har der været fine køkkenfaciliteter til denne "sport". Helt klart, har den kun været mulig, fordi der hjemmefra var medbragt brødblandinger, håndmixer og forme, samt allervigtigst, egen ovn. Ikke fordi der ikke var ovne rundt omkring i de forskellige køkkener, men nok mest fordi lige netop denne del af køkkenudstyret måske ikke var det bedst vedligeholdte.
Efter en aften hvor brødene blev bagt, og spillekortene omdelt, så blev næste morgen igen udsat for et attentat. Tidligt op, og tidligt af sted. Nu skulle Norge se baghjul, og de sidste par dage af ferien tilbringes i et billigere, og til dels mere hyggeligt land, nemlig Sverige.  Vi har tit talt om det, både i 2005 og på denne tur. Norge kan byde på nogle fantastiske naturoplevelser, og nogle fantastiske eventyr, hvis man skal fiske. Vi vil gerne fiske, som almindelige amatører, og vi vil gerne nyde naturen i fulde drag undervejs. Vi vil også gerne nyde et godt måltid mad, og så galt , måske dertil en god øl. Et godt måltid mad har vi ikke rigtigt kunne finde. Almindeligt, men ikke overmåde lækkert. Øl kan man godt få, men igen almindelig, ikke særlig speciel. Priserne slår til gengæld nok rekorden på de fleste felter. Selv sammenlignet med Danmark. Det er yderst forståeligt, at nordmændende ikke når længere end til Sverige, og Svenskerne, bliver i eget land. Her har man gennem den sidste årrække opbygget så mange bykerner med hyggelige små steder, at man helt er begyndt at overveje, om man i de fremtidige ferier skal skifte de sydlige lande ud med Sverige..
Norge skal dog have den positive omtale de fortjener. Da vi kom et stykke under polarcirklen, så blev prisniveauet lidt mere humant, til tider kunne vi endda handle billigere end i Danmark. Man har dog et lidt specielt forhold til øl-salg. Det er tilsyneladende kommune bestemt, om forretningerne må sælge øl, eller det bare er Ølbutikken. Andre steder findes der tidsgrænser for dette salg. Heldigvis er det ikke det vigtigste næringsmiddel på en god ferie, men med en lovlig indførsel på bare 2 liter, så bliver det trods alt aktuelt over 3 ugers ferie. Uanset udsalgssted, så var det et prisleje der lå skyhøjt over hele landet.  Tilbage er bare at håbe, at vi må opleve et Norge, hvor de bestemmelser der lignede de for ikke så lang tid siden, Danske, på et folkekrav kommer væk. Nordmænd er jo flinke mennesker, og når vi ser dem i Sverige og Danmark, har de jo ikke problemer med at finde hyggen frem lige som os andre.
 Vi ankom hen under eftermiddagen til området omkring Grebbestád og Fjällbacka lidt nord for Gøteborg. Måske nok lidt naivt, men alligevel. Vi regnede da med at kunne finde en campingplads ude i denne dejlige skærgård. Men, men, lige meget hvor vi forsøgte, så var alt optaget.  Vi måtte opgive efter et par timers forsøg, og drage mod syd. Der smilede lykken til os. Efter et telefonopkald, var der reserveret plads på Unda Camping , Lige udenfor Uddevalla.  Et dejligt sted viste det sig. Lige ude i skærgården med en herlig natur. I øvrigt lige op ad et naturreservat.Vi blev hurtigt installeret, og nød aftenen i fulde drag. Næste dag blev der foretaget udflugt til byen (Uddevalla) hvor vi gik en dejlig tur på gågaden, for  senere at sætte sig på lige netop det vi havde savnet, nemlig en hyggelig fortovscafe. Dejlig frokost og en god kold øl, og ikke mindst en herlig billig pris. Efter et besøg på en af de tilbageværende svenske underfundigheder, nemlig Spritmonopolet, gik turen tilbage til campingpladsen, og en afslappende dag. Vandretur i reservatet, hvor man næsten skulle på bjergbestigning, understregede blot, at det ikke gjorde så meget, at vi ikke lige var havnet ude i den mondæne afdeling af skærgårdsområdet, men bare befandt os et helt almindeligt sted.
SÅ skulle vi hjem. Der manglede nu bare cirka 320  kilometer hjem, og stort set hele turen var på motorvej. Vi kom afsted i nogenlunde tørvejr, og kom et godt stykke sydover, før regnen rigtig satte ind. Der var varslet uvejr i Danmark, så vi kunne vel imødese at vi også her ville få lidt af det. Det holdt stik. Vi rendte ind i nogle meget kraftige byger, hvor det blev nødvendigt med fartreduktion, så man næsten troede man holdt stille. Det varede dog ikke ved. Opklaringen kom, og vi kom frem til Hälsingborg i god behold.  Færgen bragte os hurtigt over på den rigtige side af Øresund, og i løbet af få minutter var vi på "vores" campingplads. Vognen bakket ind på plads, støttebenene ned for sidste gang på denne rejse. Nu var der kun tilbage af sige farvel og tak til rejseledsagerne, og så ellers begynde at fordøje en 3 uger lang og god ferie, som måske i overskriften bærer den forkerte titel. Der skulle måske hellere have stået  "Turen Scandinavien rundt 2009".
Det siger sig selv, at der er mange ting man kan vælge at opleve og se på sådan en gevaldig rundrejse. Vi har valgt at gøre det på den måde vi syntes bedst om. Det skal da ikke afholde andre fra, at studere rejsebrochurer og turistinformationer på nettet. Der er bare noget der har fortalt os, at skal man se mange af de ting der kunne være interessante så skal man have langt mere end 3 uger til sin rådighed.  Det er alligevel utroligt, her på feriens sidste aften, at de mange naturindtryk, og de mange steder vi har besøgt, virkelig er nået på netop denne korte tid, 3 uger.